Så er turen til torskemekkaet Sørøya slut. Nu sidder man igen hjemme i varmen og tænker tilbage på ugen i det nordligste Norge.
Fiskeriet startede som tidligere skrevet fantastisk i de første dage. Herefter blev vejret noget dårligere, så det var ikke muligt at komme ud på de produktive pladser uden for fjorden. Helt usædvanligt, var torskene endnu ikke trukket ind i fjorden. Normalt er fjorden spækket med stortorsk på netop denne tid, men den manglende vestenvind i ugerne inden vores ankomst, havde medført at lodden, altså den lille fisk som torskene æder, ikke var kommet ind i fjorden endnu og dermed trukket torskene med.
Ind i mellem lagde vinden sig dog så meget, at vi kunne komme nogle timer ud af fjorden, hvilket også straks resulterede i store fisk. De dage vinden var for kraftig prøvede vi fiskeriet efter andre arter og da gav da både havkatte og jeg fik en ny art på listen, nemlig en håhvarre på ca. 700 gram.
Der er ingen tvivl om at fiskeriet udenfor fjorden i Breiviksbotn, er det absolut bedste torskefiskeri som der kan opleves pt. på vores skønne klode. Man skal blot være klar over at der uundgåeligt vil forekomme dage i løbet af en uges fiskeri, hvor det ikke er mulig at komme på havet.
Kan man leve med dette, er det et fiskeri som man ikke skal snyde sig selv for at prøve.
Ud over det fantastiske fiskeri, er det også et utroligt smukt område, med høje sneklædte fjelde som omkranser fiskevandet. Det er samtidigt et barsk og utroligt varieret klima, vi oplevede både en ny kulderekord med -21 (meget usædvanligt i dette kystområde i Golfstrømmen), snestorm og fygning, men også flotte solskinsdage med svage vinde og bølgende nordlys på den klare stille nattehimmel.
Nu er det anden gang som jeg fisker skreitorsk fra Sørøya og jeg mener at nu har jeg oplevet dette. Men når der er gået lidt tid, så kan det godt være at tur nummer tre er under planlægning.
Det er nok for svært, ikke at vende tilbage til dette fantastiske fiskeri og område
Ingen kommentarer:
Send en kommentar