søndag den 22. januar 2017

Buletur på Øresund

I dag var jeg en tur på Øresund, hvor den stod på bulefiskeri efter torsk med ”Fyrholm”.
Fiskeriet i ugen forinden havde været lidt ustabilt, men i dagene før turen var torskene begyndt at samle sig, så de var med fine forventninger til dagens fiskeri, at vi stævnede ud mod torskenes tilholdssteder i det første morgenlys.

Vi står klar mens skipperen leder efter bulerne
Vi startede på pladserne langt mod nord og i de første par timer var der ikke den store samling på fiskene, men der kom dog fint med torsk ombord i de stop som vi havde. Det var næsten udelukkende små hantorsk som stod i bulerne, noget som har været typisk for vinterens fiskeri indtil nu. 
Bulerne blev større og større, men det blev fiskene ikke, så lidt før middag blev kursen sat mod syd i jagten på lidt større fisk.
Hernede lå der en del både og der kom da også lidt større fisk ombord, uden at det dog var prangende.

Et par af de mindre hanfisk
De næste par timer kørte fiskeriet jævnt og alle ombord fik fisk i kurvene.
En stor del af fiskene var desværre fejlkrogede denne dag. Jeg havde hjemmefra lavet nogle trekroge til pirken, som var beklædt med noget fluorescereende lyserødt blød gummi som jeg havde klippet i frynser. Jeg monterede denne ”Gay krog”, som den hurtigt blev kaldt af mine medfiskere, på pirken og var klar til næste stop. Her var der straks fisk og til min store tilfredshed var din korrekt kroget i munden. Jeg fik yderligere syv fisk, hvor de fem havde hugget korrekt, så det var helt klart noget som virkede, idet de andre stadig fejlkrogede deres fisk. Min sidemakker Rasmus havde haft stilstand i sit fiskeri, så han fik monteret en af mine ”Gay kroge” og kort tid efter fik han en fin fisk som også havde bidt rent J

Min kurv 
Da dagen var slut havde jeg fanget 18 torsk. Det var bemærkelsesværdigt at der kun var en hunfisk i mellem, mens resten var hanner, noget der som også tidligere nævnt, har været kendetegnet for sæsonen indtil nu. Dette bevirker selvfølgelig også, at der kun er fanget ganske få ”målere” i denne vinter.

Michael "Dyv" i en stille stund 

2 kommentarer:

  1. Tillykke med dine fine fangster og det gode lystfiskeri.

    SvarSlet
  2. Til alle, der læser dette, skal du have tro og et højt niveau af positivitet, fordi der er større kræfter på arbejde, end du nogensinde kan forestille dig. Det vil blive bedre, når du tror og handler på det, og derefter vil hver af dine situationer gradvist transformere til det bedre. Jeg fik tingene restaureret med min ægtefælle efter et møde med DR EGWALI. Min forening blev ødelagt af uovervindelige kræfter, der ikke vidste, at mit ægteskab var hovedmålet, vi havde vedvarende problemer uden at løse dem, men tingene kom sig efter DR EGWALIs ankomst, fordi vi er glade og lever i fred, uden tvivl vil jeg stærkt anbefale at dem, der har brug for det, virker godt, det er virkelig troværdigt for alle problemer, du støder på, uanset om det er kærlighed, beskyttelse, penge eller psykiske kræfter. DR EGWALI er den ægte vare. Send ham en e -mail på Dregwalispellbinder@gmail.com eller på Viber / WhatsApp +2348122948392

    SvarSlet