søndag den 4. januar 2015

God start på året

Den 1. januar skulle fiskeåret skydes ind og det skulle være med en god gang aborrefiskeri.
Midt på formiddagen mødtes jeg med Dan og Lars i klubhuset, nogle mere friske end andre, til en kop kaffe og klargøring til dagens fiskeri.

Det var ikke den store overraskelse, at vi havde åen næsten for os selv, så favoritpladsen blev indtaget og taklerne med de små levende skaller blev kastet ud. Fiskeriet startede lidt sløvt, der kom da fisk på land, men ikke nogle i den størrelse som vi gerne ville have.

I de næste timer svingede fiskeriet sig dog noget op og vi begyndte at få flere fisk over kiloet. Fiskene ville gerne lege med og tog selv de større skaller rimeligt resolut.

Dagens største aborre på 1,410 kilo

Efter 5 timers fiskeri kunne vi gøre resultatet op, fiskeriet havde været fint og jeg havde selv fået en stribe fine fisk med 9 aborrer over kiloet, bland dem dagens største på 1,410 kilo.

En dejlig start på fiskeåret 2015


Ingen kommentarer:

Send en kommentar