Efter tre ugers pause fra fiskeriet, blev der endelig tid til nogle timer ved vandet. Det
var ikke tale om det store sats, men en eftermiddag ved Tryggevælde å i selskab
med flådstangen, kunne sagtens bruges til at dulme abstinenserne.
Fiskeriet blev startet oppe i engene, nogle kilometer
opstrøms, for at se om der skulle være en tidlig rimte. Det blæste dog så
kraftigt, at fiskeriet var noget vanskeligt at styre. Efter en halv times resultatløst
fiskeri, blev der taget en hurtig beslutning og bilen satte kursen ned mod
Prambroen. Her kunne der fiskes lidt i læ oppe i skoven opstrøms broen, det var
faktisk helt behageligt hernede.
Dagens sidste tre lyse timer blev derfor tilbragt med
fiskeri på dette stræk og på trods af en særdeles lav vandstand og yderligere
faldende vand, lykkedes det at fange fisk hernede. Det blev til 4 havørreder,
hvor der var en nedfalder på 55 cm og tre blanke på 35, 41 og 42 cm, samt en
enkelt rimte på kiloet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar