Så er de første "ranker" klar til udlægning |
I 2012 var der et par biologistuderende, der lavede et
projekt i Ishøj Havn som omhandlede aborrernes gydeadfærd i området.
Projektet viste flere interessante ting, bl.a. at aborrernes
æg og yngel, kunne klare en højere saltkoncentration i vandet end forventet,
noget som faktisk er enestående for Ishøj aborrerne.
Projektet viste dog også, at aborrerne manglede gydepladser,
hvor vanddybden var tilstrækkelig til at forhindre en udtørring af æggene under
ekstremt lavvande, hvilket ofte forekommer i Ishøj havn. Som forholdende er i
dag, så bliver mange af æggene lagt i sivkanten, da der er mangel på grene og
lignende, efter at en stor del af inderhavnen blev gravet op for få år siden.
Dette måtte der selvfølgelig gøres noget ved, så vi fik
anskaffet en hel del gamle juletræer, som er perfekte til at lave egnede
gydepladser til aborrerne af.
Så er der "brudesenge" på vej |
Her i ugen startede vi så med lægge træerne i vandet. De
bliver simpelthen bundet sammen i ”ranker” bestående af 5-7 træer som så bliver
lagt ud på de egnede steder og holdt på plads med betonklodser.
Nu arbejdet er færdigt har vi fået udlagt ca. 70 træer i
området, så nu er brudesengene klar til aborrernes leg i foråret.
Der bindes juletræer sammen |
Super godt stykke arbejde Steen!
SvarSlet