Forrige søndag havde Søren lokket mig en tur med på søen,
hvilket ikke havde krævet den helt store overtalelse. Vejret var godt og vi
havde dejlige sprællevende skaller i dammen. Godt at vi ikke mødte Minister-Dan og Forbunds-Verner.
Ved solopgang var vi fremme ved søen og efter at båden var
blevet rigget op, gik det ud mod de udvalgte pladser. Vores skaller hørte ikke
til de allerstørste, der var kun en 4-5 stykker i den gode ”paravanestørrelse”,
men det var helt fint til en dag på søen.
Søren med dagens største gedde |
Dagens første fisk stod Søren for, det var en rigtig fin
fisk som havde taget en af de store skaller. Den bød på en fin fight i det
varme vand, som her i november stadig er 12 grader. Efter at fisken havde været
en tur i vejeslyngen, kunne vi konstatere at dagens første hug havde resulteret
i en flot gedde på 9,45 kilo.
I løbet af formiddagen kørte fiskeriet ganske godt, på trods
af at det var meget få fisk vi så på loddet. Vi så stort set ingen fødefisk og
kun meget få enkeltfisk i løbet af dagen.
Steen med en fin gedde på 8,50 kilo |
Eftermiddagen forløb lidt mere stille og roligt, der var
ikke rigtig gang i fiskeriet og der var efterhånden også kun de mindre skaller
tilbage, helt klart noget som afspejler sig i størrelsen på de fangede.
De vi for tøjrede båden ved broen da solen gik ned, kunne vi
dog se tilbage på en fornøjelig dag på søen som havde givet ca. 15 gedder og et
par fine sandart.
Et par rigtig flotte gedde fangster tillykke med de gode gedder der
SvarSlet