Denne bekendtgørelse er udarbejdet på baggrund af en anbefaling fra Dyreetisk Råd, som havde en række kritik punkter mod lystfiskeriet i Danmark. Jeg mener dog ikke at denne anbefaling er givet ud fra den virkelighed som vi kender fra vores hverdag ved fiskevandene, den bærer tydeligt præg af, at det bestemt ikke er lystfiskere som sidder i Dyreetisk Råd.
Det er foreløbig blevet til dette ene forslag til en bekendtgørelse, men jeg er bange for at bagmændene får blod på tanden, hvis dette bliver gennemført og at de så tager fat på det næste i rækken, som f.eks er et forbud mod "catch and release"og et forbud mod P/T fiskeri.
Forslaget til bekendtgørelsen har netop været i høring, så jeg har derfor sendt nedenstående høringssvar til Fødevareministeriet. Jeg ved at der er en del andre som også har indsendt høringssvar ind, som går imod forslaget, så nu må vi blot håbe at fornuften sejrer.
Kommentarer til
”Udkast til bekendtgørelse om brug af levende hvirveldyr ved fiskeri”.
(J. NR.2015-15-32-00084)
Jeg mener ikke at baggrunden som dette udkast er bygget på,
er gældende ved langt de fleste former for fiskeri med levende agnfisk. I den
vurdering som ligger til baggrund for dette udkast, er det beskrevet at
fiskeriet foregår ved at der sættes store trekroge i agnfisken.
Jeg er formand for Ishøj Sportsfiskerklub, en forening med
ca. 400 medlemmer, hvor vi har fiskeret i St. Vejleå ved Ishøj. I dette vand
fiskes der intenst efter store brakvands aborrer som trækker ind i området i
vinterhalvåret.
Den suverænt mest benyttede metode til dette fiskeri, er
netop fiskeri med levende agn. Her placeres der dog ikke store trekroge i
agnfisken, som det er beskrevet i anbefalingen fra Dyreetisk Råd.
Her benyttes der en lille skalle eller lignende fisk, som
kroges med en lille enkeltkrog (str. 4-6) gennem læben. Ved dette fiskeri
skades agnfisken derfor ikke mere, end hvis den blev fanget under fiskeri, hvor
den selv har bidt på krogen og dermed også er kroget gennem læben.
Overfor aborrerne, er denne metode langt den mest skånsomme
måde at bedrive fiskeriet på. Det er på langt de fleste dage den eneste metode
som kan få aborrerne til at bide. Hvis dette ikke længere vil være tilladt, vil
lystfiskerne begynde at fiske med kunstagn, hvilket vil resultere i en masse
uønskede fejlkrogninger, altså hvor aborrerne kroges i kroppen. Dette vil
bestemt ikke være i ønskeligt og vil udsætte aborrerne for langt større gener,
end agnfisken som er kroget gennem læben.
Jeg og medlemmerne i Ishøj Sportsfiskerklub, mener derfor at
anbefalingerne som ”Udkast til bekendtgørelse om brug af levende hvirveldyr ved
fiskeri” er bygget på, er langt fra den virkelighed som vi kender fra vores
fiskevande.
Derfor mener jeg ikke at et forbud mod brug af levende
agnfisk, skal vedtages ud fra dette udkast.
Man kan eventuelt omformulere udkastet, så det ikke er
tilladt at sætte kroge gennem fiskens krop, men at det er tilladt at
”læbekroge” agnfisken. Dette giver jo ikke fisken større lidelser eller ubehag,
end hvis den selv havde bidt på krogen og dermed også var kroget gennem læben.
Et forbud mod brugen af levende agnfisk, vil også i min
verden være helt ude af proportioner i forhold til det som man f.eks. ser i
fritids- og erhvervs fiskeriet. Her dør tusinder af fisk en langsom død i
garnene eller bliver mast ihjel i bunden af de store trawl, noget som der jo
ikke er bemærkninger til fra officiel side i betragtningerne om dyre velfærd.
Det er da også den holdning man møder hos en meget stor del
af de mange lystfiskere som jeg er i kontakt med. Jeg fornemmer helt klart, at
meget få af landets lystfiskere i praksis har tænkt sig at overholde et forbud,
fordi det opfattes som et absurd forbud i forhold til, hvad man ellers tillader
på dyrevelfærdsfronten.
Med udgangspunkt i ovenstående kommentarer, vil jeg helt
klart ikke anbefale at ”Udkast til bekendtgørelse om brug af levende hvirveldyr
ved fiskeri”, bliver vedtaget og dermed gjort gældende
Med venlig hilsen
Steen Lyngsø
Kærgården 15 3.th.
2620 Albertslund
Ingen kommentarer:
Send en kommentar