I fredags stod den på en aftentur i mosen efter karusser og
sudere. Jeg havde Rasmus med som havde sin første karusse til gode, så jeg
håbede selvfølgelig på at han kunne få denne fisk på listen denne aften.
Vi mødtes ved mosen ved 19 tiden og fandt vi vores plads og
fik grejet og foderet gjort klar.
Fiskeriet startede stille og roligt med et par mindre
skaller, men vi hyggede os godt med Karolines hjemmebag og gode historier.
Inden det blev mørkt fik vi dog et par karusser på land, der
var en fin fisk på 1140 gram i mellem, den var lidt lang og manglede lidt sul
på kroppen, men det var dog en kilo´s fisk, som altid er en stor fisk.
Turens største karusse, en lang og tynd model |
Det var dog desværre ikke Rasmus som havde landet nogle af
karusserne, men jeg var sikker på at det nok skulle komme.
Kort inden det blev mørkt krogede Rasmus så en fin fisk, som
gik rigtig tungt. Pludselig slap krogholdet dog og Rasmus sad noget slukøret
tilbage, der røg hans første karusse. Nå, der var ikke andet at gøre end at fiske
videre, nu var de der jo.
Efter at mørket havde lagt sig over mosen lykkedes det
endelig Rasmus at lande hans første karusse, ikke en kæmpe, men den første,
hvilket altid er en særlig fisk.
Fin debut karusse til Rasmus |
Vi havde i løbet af aftenen, fået selskab af to lokale fiskere
som havde lavet bål. De bød på bålstegte kyllinglår som smagte ganske
glimrende. Ganske hyggeligt at sidde i fuldmånens skær og guffe kyllinglår i
skæret fra bålet.
De næste par timers fiskeri i mørket bød på et par karusser
mere, men ellers blev foderpladsen fuldstændigt overtaget af sudere. Det blev
til en god håndfuld fisk mere inden vi ved 1 tiden besluttede at nu måtte det
være nok og vi begyndte at pakke sammen.
En af aftenens sudere |
Tilbage ved bilerne blev vi enige om at man burde dyrke
dette fiskeri meget mere og vi var da også sikre på at der ikke ville gå lang
tid, inden vi igen sad ved mosens bred i aftenmørket.
Rigtigt hyggeligt aften fiskeri i 2 har haft,og nogle flotte fangster blev det også,TILLYKKE med de fine fiskefangster
SvarSlet