Årets sidste fladfisketur

Fladfisketur på Øresund

Lørdag d. 1. november havde Ishøj Sportsfiskerklub klubtur på Øresund efter fladfisk. Vi var ude med ”Juventus” fra Helsingør. Skipperen Anders havde jo gjort det godt på den sidste tur i oktober, så det var nogle forventningsfulde lystfiskere, som gik ombord denne lørdag morgen.

Forholdene var dog ikke de bedste med en frisk sydlig vind, som stod op gennem sundet. Dette bevirkede også at der løb en voldsom nordgående strøm, som gjorde at fiskeriet blev rigtig vanskeligt. Vi startede fiskeriet lige uden for havnen på 4 – 8 meter vand. Her var det muligt at fiske nogenlunde, når skipperen holdt skibet på skruen i strømmen.

Fladfiskene havde virkelig gravet sig ned denne dag, så de var ikke helt nemme at overliste. Det blev dog til fisk og en del at dem var nogle rigtig fine rødspætter. Midt på formiddagen sejlede vi over under svenskekysten for at forsøge os på ”skrubbebanen”, men her var forholdene ikke til et effektivt fiskeri, så vi vendte hurtigt tilbage til pladsen ud for havnen. Her lå hele turbådsflåden, så der var ingen tvivl om at dette var dagens bedste plads, når man tog vind og strøm i betragtning.

Der var nogle fine rødspætter blandt dagens fangster

De fleste deltagere fik fisk nok til et måltid mad eller to, så vi fik da fisk med hjem. Dagens største fisk fik jeg, det var en flot rødspætte på 0.925 kilo, som sikrede ham puljen.

Hvis fiskeriet ikke var helt i top, så var underholdningen det til gengæld. Otto optrådte på slap line med demonstration af forskellige faldteknikker ombord og han præsterede også at tabe stang og hjul i vandet. Da vi kom i havn, glemte han sine fisk ombord, så de kom med ud på eftermiddagsturen, der er sikkert nogle som er blevet glade for et måltid gratis fladfisk.

Tak for de underholdende indslag Otto J

Geddesæsonen endelig i gang

Så startede gedde sæsonen endelig i lørdags. Turen gik til den store runde i det vestsjællandske og for en gangs skyld var der ikke levende skaller med i tønden, men woblere og gummidyr i tasken.

Jeg havde Rasmus med i båden og da vi sejlede ud på søen om morgenen, viste vejret sig fra sin bedre side. Der var en jævn vind fra syd, absolut tålelige forhold på denne sø. Vi fik sat vores stænger med både paravaner med højt fiskede agn og bundfiskede woblere, så der ikke var en eneste gedde som skulle kunne undgå vores agn.

Vi fiskede langs kanten på 7-10 meter vand og det varede ikke længe, inden den første gedde måtte en tur omkring båden. Der var rigtig mange fødefisk at se og der var også en del tydelige ”bananer” som stod blandt disse. De første par timer var fiskeriet rigtig fint, men det var tydeligt, at det var de bundnære agn, som gav mest.

En fin gedde i rigtig flotte farver

 Op ad formiddagen gik fiskeriet noget ned i kadence. Fødefiskene var der stadig, men ”bananerne” var ikke til at se mere. Det blev dog til fisk, men det var absolut ikke vildt.

Vi prøvede nogle nye områder af søen, det gav da også fisk, men det stadig noget spredt.

Vandtemperaturen var 14 grader, hvilket er meget højt for årstiden, men fiskene var i meget fin kondition og der var kun et par enkelte, som var lidt tynde og lignede ”genbrugsfisk”

Rasmus med dagens største gedde

Midt på eftermiddagen sejlede vi atter mod land og kunne se tilbage på en herlig dag på søen. Vi fik 17 gedder i båden, hvor den største var 6,40 kilo.

Nu er gedde sæsonen endelig skudt i gang, så jeg må hellere få fyldt agntønderne med store friske skaller til de kommende ture. Jeg glæder mig allerede.

DSF´s knæfald for ministeren

I midten af september proklamerede Fødevareminister Dan Jørgensen, at han havde tænkt sig at komme med et forslag om at forbyde brugen af levende agnfisk. Fødevareministeren har valgt at følge en anbefaling fra Dyreetisk Råd, som mener at den lille fisk der bliver benyttet som agn, føler ubehag og lider i en eller anden grad. 

Det er egentlig tankevækkende, at der i Dyreetisk Råd, sidder medlemmer som repræsenterer landbruget, hvor der holdes burhøns, tremmekalve, mink, svin og andre levende skabninger, under noget som vel nærmest kan betegnes som kummerlige forhold. 

At der samtidig fiskes intensivt med garn og trawl i de danske farvande, hvor fiskene langsomt kvæles i garnet eller klemmes ihjel i bunden af trawlet, det sætter vel egentlig ministerens forslag mod brug af levende agnfisk i perspektiv.

Der findes masser af andre steder hvor det er mere presserende at sætte ind for dyrevelfærden, men det er jo ikke så nemt. Dette populistiske forslag er jo nemt at gå til og på denne måde har Dyreetisk Råd fået en af deres anbefalinger i gennem. Men hvad sker der nu, har Dyreetisk Råd fået blod på tanden og vil de nu gå efter at få flere anbefalinger i gennem i de kommende år. 

De er jo også i mod Catch and release, Put and Take fiskeri og bulefiskeri på sundet. Med hensyn til bulefiskeriet, så har ministeren jo allerede et øje til dette, så kommer det næste forbud her. 

Lavinen er måske allerede begyndt at rulle med disse første indgreb i friheden til at udføre det rekreative fiskeri.

At så Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) ganske få dage efter ministerens støtte til forslaget om forbud mod brugen af levende agn, går i pressen med en opbakning til dette forslag, det er stort set lige så slemt. At DSF foretager dette knæfald, det kan hurtigt opfattes som en lille ”handel” med ministeren og Dyreetisk Råd. Man sælger det ”lette” forsalg, mod at man beholder retten til at genudsætte f.eks. de vestjyske laks, når kvoten er opbrugt, så man på denne måde kan fortsætte fiskeriet i de sommervarme åer.

Denne påstand er måske også lidt letkøbt, men hvis DSF havde kæmpet for retten til at fiske med levende agn, som har en lang tradition og mange tilhængere på de sjællandske søer, så havde man nok stået noget bedre her på ”øen”

Nu er der i stedet opstået en massiv modstand imod DSF´s støtte til ministerens forslag og der er allerede rigtig mange foreninger som er gået sammen om en protest.

Personligt går jeg ind for et stort, stærkt og samlet forbund, kun på denne måde kan vi komme i gennem med mange af de ting som er vigtige for alle lyst- og sportsfiskere.

Men når DSF bare ”sælger” de sjællandske søfiskere på denne nemme måde, så er der desværre nok meget langt til støtten til DSF, fra mange af de sjællandske foreninger og lystfiskere.

Småbåds konkurrencer

I de to første weekender i september har jeg fisket småbådskonkurrencer, hvor jeg fisker sammen med Cees Vader og Martin Hubert fra Martins båd. Den første weekend var det Småbådsklubben som afholdte DM i småbådsfiskeri fra Helsingør. Fiskeriet kørte helt godt for os den første dag og vi formåede at lande 10 arter på førstedagen, hvilket gjorde at vi førte konkurrencen efter lørdagens fiskeri.

Et par fine fladfisk fra DM weekenden

Søndag morgen var det bare med at komme tidligt op, for fiskeriet startede kl. 06.00. Vi havde selvfølgelig lagt en plan for søndagens fiskeri, men desværre går planer ikke altid helt som de burde. Vi havde en yderst vanskelig dag og alt det vi prøvede, ville ikke rigtig lykkes, så det var op af bakke hele dagen. Ved indvejningen kunne vi se at de bådteams som lå lige bag os, havde haft et godt fiskeri, så vi kunne godt regne ud at førstepladsen ikke var inden for rækkevidde mere.

Ved præmie uddelingen viste det sig at vi alligevel holdt os i Top 3, idet vores 13 arter netop placerede os på en 3. plads, noget vi kun kunne være tilfredse med, efter søndagens nedtur på vandet.

Det var i øvrigt et rigtig flot arrangement som Sjællands Småbådsfiskeklub havde fået stablet på benene, med stort telt på havnen, fælles morgenmadsspisning inden fiskeriet, spisning lørdag aften og et imponerende præmiebord. Vi vandt præmier til en værdi af ca. 29.000 kr.

Nogle af bådene venter på startsignal lørdag morgen

Weekenden efter var det så Garmin Fiskefestival fra Borstahusen havn i et svenske som det gjaldt, hvor vi igen fiskede i det nordlige Øresund. Her var det lørdagens fiskeri, som gik helt galt for os. Vi indvejede 9 arter, hvilket kun placerede os på en foreløbig 17. plads efter lørdagens fiskeri. Lørdag aften var der fælles grillbuffet på campingpladsen, så her var vi selvfølgelig ofre for en del kærlig mobning.

Søndag morgen var vi klar igen og startede på en frisk. Nu gik det hele pludselig helt fint og vores plan for dagen kørte helt OK. Vi lykkedes stort set med at fange de arter som vi satsede på og da der var indvejning, skulle det vise sig at vi faktisk havde gjort det helt godt i forhold til de andre både. Med i alt 14 arter fiskede vi os helt op på en samlet 5. plads, kun 28 point fra 3. pladsen og det er ikke meget i denne konkurrence.

Nu kunne vi se tilbage på to konkurrencer, som ikke helt havde kørt som vi havde håbet på, men som tingene og fiskeriet udviklede sig over de to weekender, så var resultaterne egentlig udmærkede.

4 døgn på Nordsøen

I den første uge af september, var jeg på en 4 døgns tur på Nordsøen med M/S Bodil og den efterhånden legendariske skipper Per Jensen. Målet med turen var at fange nogle store langer og sej ude på det dybe vand, langt fra land.

Vi mødtes søndag aften på havnen i Thyborøn og der var flere som jeg kendte fra tidligere ture, så snakken gik hurtigt lystigt. Klokken ca. 01.30 lagde vi fra kaj og kursen blev sat mod nordvest. Vejrudsigten var helt eminent, så der var lagt op til en lang sejltur ud til de bedste vrag. Vi sejlede i 14 timer, så vi var først klar til at fiske mandag eftermiddag. Men sejlturen havde været det hele værd. Vi lå på et stort set vindstille hav og der var ingen strøm, så vi kunne fiske stort set lige op og ned på 180 meter vand.

En fin vraglange på 13,60 kilo

Fiskene var også med på legen og vi fangede godt med langer. Vi havde nogle timers fiskeri inden det blev mørkt og her fik vi flere langer over de 10 kilo, jeg fik selv en flot fisk på 11,50 kilo.

Næste morgen kom vi i gang med fiskeriet efter et overdådigt morgenmåltid med æg, bacon, pølser og varme rundstykker. Forholdene var stadig perfekte og langerne begyndte straks at komme ombord. Vi kom til et nyt vrag på 186 meter vand, hvor det hurtigt stod klart, at de store fisk var i hugget. Det blev til hele 14 langer over 10 kilo på dette ene vrag. ”Porno Erik” fik den største på hele 21,50 kilo, mens jeg selv fik fisk på 12,4 og 13,60 kilo. Jeg fik også en flot brosme på 6,25 kilo.

"Porno Erik" med sin fantastiske lange på 21,50 kilo

Vi prøvede på flere vrag i løbet af dagen som alle lå på mellem 180 og 212 meter vand, så da vi nåede til aften, var det en samling langarmede lystfiskere, som kunne se tilbage på en fantastisk dag.

I løbet af natten sejlede Ole os længere mod øst, hvor de store sej skulle holde til.

Vi startede fiskeriet om morgenen, men sejfiskeriet var ikke helt oppe og ringe. Der blev da fanget sej, men de store fisk manglede. Men Per giver aldrig op og han fandt da også frem til nogle vrag, hvor de store sej holdt til. Det blev til nogle særdeles underholdende timer, hvor der var sej til alle. Jeg fik en flot stribe store sej på op til 9,90 kilo, mens den største der blev landet på båden, var et pragteksemplar på hele 12 kilo.

Vildt fightende sej på 9,90 kilo

Den sidste dag søgte vi tættere på havn og fiskede på lavere vand efter forskellige arter. Her blev det selvfølgelig til en hel del torsk, samt sej, lubbe, knurhane, hvilling og ising.

En fin brosme med rigtig flotte farver

Torsdag aften lagde vi atter til kaj i Thyborøn og kunne se tilbage på 4 fantastiske døgn ombord på M/S Bodil. Vi havde haft et super fiskeri, et rigtig hyggeligt samvær blandt deltagerne og ikke mindst en fantastisk forplejning som Karsten ”Kok” stod for. 

Jeg har allerede bestilt den første tur med M/S Bodil i 2015

Forplejningen var intet mindre end fantastisk på turen

DM titlen i hus

Danmarksmesterskabet i havfiskeri 2014

I søndags deltog jeg i DM i havfiskeri. Vores hold fra Team Ishøj, som består af Martin Hubert, Michael Lorenzen, Jan Kristoffersen og jeg selv, havde kvalificeret sig til DM via vores sejr i regions mesterskabet i maj måned.

Nu var det så blevet tid til DM og på baggrund af vores gode indsats til regions mesterskabet, havde vi da gode fornemmelser omkring et godt resultat, da vi mødtes i Helsingør havn søndag morgen.

De danske mestre i havfiskeri 2014

De i alt 80 deltagere på de 20 hold som havde kvalificeret sig til konkurrencen, blev fordelt på de tre deltagende både, det foregik på en sådan måde, at alle hold havde mindst en deltager på hver båd.

Klokken 07.45 lød startskuddet og kursen blev sat ud mod de forskellige fiskepladser. Rent taktisk skulle der både fanges så mange arter som muligt, idet hver art udløste 20 point, men man skulle også tænke på at få nogle kilo i kurven, idet der blev givet 1 point pr. 100 gram samlet vægt.

Dagens fiskeri var noget svingende. Der løb en generende strøm over fiskepladserne, så det var lidt svært at styre medefiskeriet fra kastesiden, især på de dybere områder, når der blev fisket efter hvilling og kuller på bunden.

Det lykkes dog alligevel at få landet nogle forskellige arter i løbet af formiddagen, så det så ikke helt skidt ud for os fra Ishøj.

Da halvdelen af fisketiden var gået, skulle der byttes pladser, så dem der havde stået i kastesiden kom over på en plads i pirkesiden. På denne måde blev forholdende så ens for alle dagen i gennem.

Da fisketiden var slut, blev kursen sat mod havn og man så spændt frem til hvad holdkammeraterne havde fanget. Da vi stak hovederne sammen i havnen, kunne vi se at det ikke var gået helt galt og at vi lå til en rigtig god placering. Indvejningen for vores vedkommende var følgende:

Martin: 7 arter  14,00 kilo

Michael: 6 arter  10,20 kilo

Steen: 7 arter  5,20 kilo

Jan: 5 arter  2,30 kilo

Der arbejdes koncentreret under indvejningen

Da indvejningen var overstået og det samlede resultat blev offentliggjort, kunne vi se at vi havde gjort det rigtig godt. I holdkonkurrencen havde vi vundet DM 2014 med 817 point, foran Frederikshavn Havfiskeklub som fik 622 point, på 3. pladsen fulgte Suså 1 med 593 point.

I den individuelle konkurrence gik det også rigtig godt. Nr. 1 og individuel danmarksmester blev Martin Hubert. På 3. pladsen kom Michael Lorenzen, mens jeg selv blev nr. 6.

DM 2014 var arrangeret af Helsinge og Omegns Lystfiskerklub, med Ejvind Hartmund som primus motor. Det var et vellykket DM stævne som blev afviklet uden nogle problemer. En stor tak til Ejvind og Co for et godt arrangement.

Forskning omkring aborren i St.Vejleå

Aborrefiskeri- og forskning i Ishøj

Den unikke aborrebestand som vi har i St.Vejleå, har tiltrukket sportsfiskere gennem mange år. Nu er denne bestand også blevet genstand for en meget omfattende undersøgelse som bliver udført af et par forskere fra Københavns Universitet. Her fortæller Emil Christensen, som er den ene af forskerne bag undersøgelsen, lidt om hvad de indtil nu er kommet frem til:

Aborrebestanden i Ishøj Havn er vigtig for lyst- og sportsfiskere, og ligeså for forskningen. Her er et par linjer om det samarbejde der foregår mellem Ishøj Sportsfiskerklub (ISK) og Københavns Universitet, og hvilke fordele det har for begge parter.

Der findes især én vintergæst, som i de kolde måneder får mange ISK medlemmer ud til det lokale fiskevand i Ishøj, og det er aborren. Store, tykke brakvandsaborrer trækker nemlig i efteråret ind i Ishøj Havn og St. Vejle Å, hvor de udgør grundlaget for nordens bedste aborrefiskeri. Og det er ikke kun lokale fiskere, som nyder godt af dette: aborrefiskeriet udløser hver vinter, hvad der mest af alt minder om en mindre folkevandring til Tangloppen af folk fra nær og fjern.

Fiskevandet er i perioder så populært, at den seriøse fisker gerne møder op en halv time før solopgang, for at sikre sig yndlingspladsen.

Emil med en flot stangfanget aborrer fra St.Vejleå

Bæredygtigt fiskeri

Fiskeriet foregår egentligt der hvor bestanden er mest sårbar: fiskene er gydeklar, og er samlet for at sikre den næste generation af aborrer. Det høje fiskepres kunne derfor have fatale konsekvenser, hvis ikke det blev reguleret. Derfor har ISK indført ubetinget catch and release på aborrer i de dele af lokalområdet, hvor klubben har fiskeretten.

Bæredygtigt fiskeri kan man kalde det, og indsatsen fra ISK`s side er bemærkelsesværdig. Klubben sender et vigtigt signal om, at der skal gøres noget, hvis vi ønsker at bevare et stabilt fiskeri på en bestand, der er under pres fra mange sider, herunder garnfiskeri.

ISK og universitetet

ISK har efterhånden i et par år givet tilladelser til, at der kan foregå forskning på aborren i klubbens vand. Fredningen af aborren gør, at vi som forskere har et bedre udgangspunkt for vores undersøgelser, idet vi i større omfang end i vande, hvor hjemtagning af fisk er tilladt, kan stole på at vi får resultater ud af vores arbejde.

Det er blevet til en stribe gode resultater, bl.a. at vi nu kender de kerneområder, aborren bruger til at gyde: Det foregår hovedsageligt i rørskoven fra Jægersø slusen, og hen til St. Vejle Å slusen. Dette område er helt sikkert en central del af bestandens overlevelse, og ved at nedsænke juletræer i gydeområdet, har ISK allerede gjort deres for at skabe bedre gydebetingelser. Fundet af gydeområdet vil forhåbentligt sikre, at det vil blive holdt fri for bebyggelse i fremtiden. Det er nu også en mulighed at ”kopierer” yngleområdernes udseende andre steder i lokalområdet, for på den måde at fremme aborrebestanden.

Ved at forske i brakvandsaborre, håber vi at skabe mere opmærksomhed på forvaltning af bestandene.

I øjeblikket er der bl.a. et større DNA studie i gang der sammenligner brakvandsaborrers (inklusiv St. Vejle Å) slægtsskab med hinanden i hele Danmark. Desuden er fiskenes evne til at modstå saltvand også i gang med at blive undersøgt. Disse undersøgelser kan virke langt fra virkeligheden ved vandene, men resultaterne er vigtig dokumentation. Forskningen kan bruges når politikere og andre beslutningstagere skal overbevises om, at forvaltningen af brakvandsaborrer kan gøres på en mere hensigtsmæssig måde, end hvad der i øjeblikket er tilfældet.

Emil med en rognsæk fra feltarbejdet

 Overvågning af aborrebestanden

For at kunne dokumentere evt. tendenser til svingende fiskeri, har vi, med hjælp fra den videnskabelige litteratur, udviklet en metode til at vurdere bestandens sammensætning, uden at fiskene skal på land. Ved at måle bredden på aborrernes æg strenge, kan vi med en matematisk model udregne moderfiskenes længde, med en præcision ned til 0,3 cm. Da vi kender gydeområdet i Ishøj Havn, kan vi derfor, med en relativt lille indsats, effektivt overvåge bestanden.

Vi glæder os allerede til den næste aborre-sæson, og ses forhåbentligt ved vandene.

Indtil da, knæk og bræk!

Emil Christensen

København Universitet