Forskning omkring aborren i St.Vejleå

Aborrefiskeri- og forskning i Ishøj

Den unikke aborrebestand som vi har i St.Vejleå, har tiltrukket sportsfiskere gennem mange år. Nu er denne bestand også blevet genstand for en meget omfattende undersøgelse som bliver udført af et par forskere fra Københavns Universitet. Her fortæller Emil Christensen, som er den ene af forskerne bag undersøgelsen, lidt om hvad de indtil nu er kommet frem til:

Aborrebestanden i Ishøj Havn er vigtig for lyst- og sportsfiskere, og ligeså for forskningen. Her er et par linjer om det samarbejde der foregår mellem Ishøj Sportsfiskerklub (ISK) og Københavns Universitet, og hvilke fordele det har for begge parter.

Der findes især én vintergæst, som i de kolde måneder får mange ISK medlemmer ud til det lokale fiskevand i Ishøj, og det er aborren. Store, tykke brakvandsaborrer trækker nemlig i efteråret ind i Ishøj Havn og St. Vejle Å, hvor de udgør grundlaget for nordens bedste aborrefiskeri. Og det er ikke kun lokale fiskere, som nyder godt af dette: aborrefiskeriet udløser hver vinter, hvad der mest af alt minder om en mindre folkevandring til Tangloppen af folk fra nær og fjern.

Fiskevandet er i perioder så populært, at den seriøse fisker gerne møder op en halv time før solopgang, for at sikre sig yndlingspladsen.

Emil med en flot stangfanget aborrer fra St.Vejleå

Bæredygtigt fiskeri

Fiskeriet foregår egentligt der hvor bestanden er mest sårbar: fiskene er gydeklar, og er samlet for at sikre den næste generation af aborrer. Det høje fiskepres kunne derfor have fatale konsekvenser, hvis ikke det blev reguleret. Derfor har ISK indført ubetinget catch and release på aborrer i de dele af lokalområdet, hvor klubben har fiskeretten.

Bæredygtigt fiskeri kan man kalde det, og indsatsen fra ISK`s side er bemærkelsesværdig. Klubben sender et vigtigt signal om, at der skal gøres noget, hvis vi ønsker at bevare et stabilt fiskeri på en bestand, der er under pres fra mange sider, herunder garnfiskeri.

ISK og universitetet

ISK har efterhånden i et par år givet tilladelser til, at der kan foregå forskning på aborren i klubbens vand. Fredningen af aborren gør, at vi som forskere har et bedre udgangspunkt for vores undersøgelser, idet vi i større omfang end i vande, hvor hjemtagning af fisk er tilladt, kan stole på at vi får resultater ud af vores arbejde.

Det er blevet til en stribe gode resultater, bl.a. at vi nu kender de kerneområder, aborren bruger til at gyde: Det foregår hovedsageligt i rørskoven fra Jægersø slusen, og hen til St. Vejle Å slusen. Dette område er helt sikkert en central del af bestandens overlevelse, og ved at nedsænke juletræer i gydeområdet, har ISK allerede gjort deres for at skabe bedre gydebetingelser. Fundet af gydeområdet vil forhåbentligt sikre, at det vil blive holdt fri for bebyggelse i fremtiden. Det er nu også en mulighed at ”kopierer” yngleområdernes udseende andre steder i lokalområdet, for på den måde at fremme aborrebestanden.

Ved at forske i brakvandsaborre, håber vi at skabe mere opmærksomhed på forvaltning af bestandene.

I øjeblikket er der bl.a. et større DNA studie i gang der sammenligner brakvandsaborrers (inklusiv St. Vejle Å) slægtsskab med hinanden i hele Danmark. Desuden er fiskenes evne til at modstå saltvand også i gang med at blive undersøgt. Disse undersøgelser kan virke langt fra virkeligheden ved vandene, men resultaterne er vigtig dokumentation. Forskningen kan bruges når politikere og andre beslutningstagere skal overbevises om, at forvaltningen af brakvandsaborrer kan gøres på en mere hensigtsmæssig måde, end hvad der i øjeblikket er tilfældet.

Emil med en rognsæk fra feltarbejdet

 Overvågning af aborrebestanden

For at kunne dokumentere evt. tendenser til svingende fiskeri, har vi, med hjælp fra den videnskabelige litteratur, udviklet en metode til at vurdere bestandens sammensætning, uden at fiskene skal på land. Ved at måle bredden på aborrernes æg strenge, kan vi med en matematisk model udregne moderfiskenes længde, med en præcision ned til 0,3 cm. Da vi kender gydeområdet i Ishøj Havn, kan vi derfor, med en relativt lille indsats, effektivt overvåge bestanden.

Vi glæder os allerede til den næste aborre-sæson, og ses forhåbentligt ved vandene.

Indtil da, knæk og bræk!

Emil Christensen

København Universitet