I torsdags var jeg en tur på søen sammen med Rasmus Rye. Vi fiskede med
woblere i det sommervarme vand og fik nogle fine gedder om bord. Dagens største
fik Rasmus, det var en noget slank sommergedde på 8,60 kilo, som huggede på en Savage
Gear ”Rattle Trout” som blev fisket efter en paravane.
Vi havde en rigtig fin tur og at Rasmus også fik en ny PR, det gjorde
den kun endnu bedre.
Rasmus med hans nye PR |
Efterfølgende har jeg dog overvejet om det er rigtigt, at fiske efter
gedderne i den høje vandtemperatur, som vi har på vores søer i øjeblikket. De
to fisk som vi havde indenbords på grund af dybe krogninger, havde begge meget
svært ved at komme sig efter fangsten og jeg tvivler stærkt på, om de
overhovedet overlevede vores møde.
Vandtemperaturen var i overfalden helt oppe på 23 grader og det ligger
uden tvivl over den temperatur, hvor gedderne hurtigt kan komme sig over
fighten uden problemer. Nogle store hollandske undersøgelser, har rent faktisk
vist, at rovfiskene har svært ved at overleve en genudsætning, når
vandtemperaturen er over 18 grader!
Måske skulle vi helt undlade at fiske efter søernes rovfisk, når
temperaturen når disse høje temperaturer i sommermånederne. Det er da ærgerligt
at fange gedderne i det sommervarme vand, hvor de måske går hen og dør af det.
Så mangler fiskene jo, når vi gerne vil se dem i super kondition til efteråret
og vinter.
En ting er sikker, jeg er først at finde på geddesøen til efteråret,
når vandtemperaturen igen er nede hvor det ikke er et problem for gedderne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar