Endelig, min drømmefisk på 21,50 kilo. |
Jeg har efterhånden jaget en stor lange i mange år, så netop denne fisk var efterhånden blevet en besættelse for mig. Jeg havde hørt om nogle rigtig store fisk fra Trondheimsfjorden, så da jeg hørte at Jesper Johannesen, som jo kender området fra sit ophold i området, ville arrangere en tur efter de store langer her i sommer, var jeg ikke sen til at tilmelde mig.
Lørdag aften ankom vi endelig til "campen" og da vejrudsigten var god for natten, besluttede vi at starte fiskeriet med det samme. Der var dog lige en "mindre" bådflytning på 30 sømil for at komme ind i fjorden, men det var bare med at komme i gang. Sejladsen benyttede vi til at fange småsej, som skulle bruges som agn når vi kam frem til langepladsen.
Klokken var fterhånden blevet 02.00 inden vi kunne stoppebåden over kanten, hvor Jesper tidligere habde landet storlanger. Vi gav os god tid til at blive helt klar med takler og agn, inden vi lod agnen suse mod bunden 120 meter nede. Taktikken var at affiske kanten langsomt ud til dybden var 250 meter. Der gik 10 minutter uden at vi havde mærket noget, men så fik Peter et tugt hug. Kort efter var også Jesper og jeg spændt for noget tungt i dybet.
Det var helt tydeligt at Peters fisk var et velvoksent eksemplar som ikke var meget for at forlade bunden 200 meter nede. Jespers og min fisk var lidt mere "humane" men da de kom til overfalden var der dog tale om to flotte eksemplarer med henholdsvis en super brosme på 11,35 kilo til Jesper og en lange på 10,30 til mig.
Da Peters fisk brød overfladen lød der et"woow" om bord, idet det var en pragtfisk af en lange på hele 24,30 kilo.
Hvilket første drev på denne efterhånden legendariske plads
Båden blev lagt igen og vi gjorde klar til at tage næste drev nedover kanten. Der skete ikke noget på den øverste del af kanten, men da vi kom ud over de 200 meter, fik jeg et rigtig tungt hug. Efter en lang tung fight ( der er rigtig langt op fra 220 meter) brød en pragtfisk overfladen og jeg kunne bryde ud i jubel, målet vat var endelig nået. Da langen kom på vægten blev den trukket helt ned til 21,50 kilo og målebåndet viste 166 cm.
Resten af morgenen gav nogle enkelte mindre langer, samt en rigtig fin brosme på 7,65 kilo til mig, samt nogle enkelte ringhajer i mindre størrelse.
Kl. 08.00 var vi tilbage i hytten igen, hvor vi godt mørbankede kunne se tilbage på en fantastisk fisketur.
Stort tillykke med din drømme lange Steen. Godt gået du gamle :-).
SvarSlet