Så kom der fisk i vandet i dag. Der blev
i alt udsat 31.600 stk. ørreder på flere lokaliteter i den nordlige del
af Køge Bugt. Flest kom der ud i Ishøj, hvor 19.000 små ørreder fik nyt vand
under finnerne.
Det var som altid nogle små flotte friske fyre på 15-20 cm som kom fra
Thorkild´s damme, en stamme af fisk som vi er rigtig glade for.
Sådan en portion fisk koster ca. 110.000 kr,
men de bliver fuldt finansieret af fisketegnmidlerne, så vi kan da sige at vi
får noget tilbage for vores statslige fisketegn her i området.
Visti sørger for at de små ørreder kommer på rette kurs |
Ud over dette har vi en
ekstraordinær udsætning på 4.000 ørreder i Ishøj. Disse fisk bliver betalt af
Sjællands Småbådsfiskeklub, som årligt støtter vores udsætninger med 15.000 kr.
Et rigtig godt initiativ fra SSK´s side, et initiativ som også giver
anerkendelse fra mange sider.
Det var 21. gang at jeg stod i spidsen for
disse udsætninger og det var som altid en rigtig hyggelig dag.
Det er de samme chauffører som er kommet med
fiskene gennem alle årene, så vi kender efterhånden hinanden rigtig godt, så
det bliver også til en dag med rigtig meget snak og nogle gode pølser til
frokost på klubbens grill.
En flyvende start for de kære små |
Nå må vi så håbe at de små ørreder kan få en
god opvækst ude i bugten og og undgå de alt for mange garn. Vi ønsker dem alt
held og lykke ude i det store hav og glæder os til de vender tilbage til
St.Vejleå eller bliver fanget blanke og flotte ude på bugten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar