Det er ikke blevet til det helt store fiskeri i de sidste uger.
I påsken blev det til nogle dages karpefiskeri og det blev da også til en enkelt fisk på land. Det var ikke nogen kæmpe i forhold til hvad der bliver landet rundt omkring i, men det var min første karpe efter mange års pause i dette fiskeri, så jeg var godt tilfreds. Fisken vejede 9,64 kilo.
Den sidste søndag i april deltog jeg i Hvidovre Cup på Øresund. Dette med havkonkurrencer er noget nyt for mig, men det er noget som jeg bestemt vil dyrke noget mere intenst i de kommende år.
Det er rigtig spændende, men også meget udfordrende, at skulle fange så mange arter så muligt og samtidig have en god samlet vægt. Det er noget som kræver en hel del teknik og forskellige forfang og agn, men bestemt også del taktik.
Jeg har rigtig meget at lære inden for denne disciplin af fiskeriet, men det gik faktisk helt godt til denne konkurrence. Da dagen var omme, kunne jeg indveje 16,25 kilo renset fisk, fordelt på 6 arter og 30 fisk. Dette resultat rakte til en samlet 5. plads og jeg fiskede faktisk lige op med de rigtig skrappe drenge.
Jeg skal nu nok få mine tæsk senere, men det er jo også netop det man bliver dygtig af.
Næste udfordring er kreds mesterskabet i havfiskeri fra Helsingør d. 10. maj, så må jeg se hvordan det går her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar