På grund af arbejde og en masse andre ting, var jeg endnu ikke kommet i gang med rovfiskene i efteråret. Men i dag skete det endelig. Vi skulle have været på Sorø søerne til en venskabs dyst med Sorø foreningen, men det blev aflyst på grund af det hårde vejr.
I stedet blev det til en tur til St.Vejleå, hvor aborrerne skulle stå for skud.
Dan havde havde inviteret, han havde sørget for skaller, så jeg skulle bare møde op med stangen og mig selv, det kunne jeg da ikke sige nej til :-)
På grund af nattens hårde vestenvind, var vandstanden i åen meget lav. Vi startede dog fiskeriet med tro på tingene, det skulle nok lykkes at få nogle aborrer på land.
Fiskeriet er ikke rigtigt kommet i gang i åen i år, om det skyldes det varme vand i bugten og den lave saltholdighed eller et voldsomt garnfiskeri, det er vi ikke rigtig klar over, men det er ikke som normalt på denne årstid.
Vi fik dog lidt fisk på land i løbet af formiddagen, uden at det blev det helt vilde, men efterforholdende var det fint. Det var tydeligt at fiskene var forsigtige, idet vi havde svært ved at kroge de fisk som huggede på vores små skaller og det fisk vi fik ind, var stort set alle meget yderligt krogede, hvilket også bevirkede, at vi mistede usædvanligt mange fisk.
Da vi stoppede fiskeriet først på eftermiddagen, kunne vi se tilbage på nogle gode timer ved bredden af St.Vejleå. Jeg havde vel fanget omkring 20 aborrer, med 1200 grammer på toppen.
Der var en del som fiskede med jig ved åen, men de fik stort set kun fejlkrogede fisk. Det var ganske få som havde bidt selv. De fleste fisker fornuftigt nok med jiggen og prøver at undgå at fejlkroge fiskene, men desværre var det nødvendigt at bede et par stykker om at indstille fiskeriet, idet de direkte rykfiskede efter aborrerne.
Det er mig også uforståeligt, at lystfiskere stadig lader sig fotografere med fisk som er fejlkrogede, fisken tæller jo ingen steder, så billedet er jo intet værd. Og det er vel at mærke lystfiskere som har det rigtige grej og bærer det fineste tøj fra de rigtige grejproducenter, det hører vel ikke rigtigt sammen !!
Tak til Dan og Lars Erik for en hyggelig dag ved åen og en stor tak til Dan for skaller og madpakke :-)
søndag den 8. november 2015
mandag den 12. oktober 2015
Svære gedder på Møn
I weekenden var jeg en tur på Stege Nor efter gedder. Vi
skulle fiske både lørdag og søndag, så forventningerne var store, især efter
meldingerne om det kanonfiskeri som der havde været i ugen op til weekenden.
Vi havde booket overnatninger på en gård lige ved Noret, så
efter et godt morgenmåltid og nogle kopper kaffe, blev båden skubbet i vandet
og fiskeriet kunne begynde. Vi startede op med stor tro på fiskeriet, grejet
var toptunet, det var perfekt fiskevejr og med de gode fiskemeldinger i
baghovedet, var vi bare klar.
Efter nogle timer begyndte vi dog at tænke lidt over tingene, der var nemlig ikke sket det mindste.
Vi fiskede på helt lavt vand, på dybere vand, med små agn og
med store agn, men intet hjalp. Fiskene ville simpelthen intet eller også var
de der bare ikke!
Over middag sejlede vi ind til grillen i Stege for at få
lidt frokost. Her mødte vi Søren Vesth, som også kunne berette om en svær
formiddag i Noret. Han mente at det markante temperaturfald i vandet kunne have
en afgørende virkning, men dette var dog kun en formodning og han viste heller
ikke lige hvad der var galt.
| Rasmus med gedde fra førstedagens fiskeri |
Vi forsatte fiskeriet med fornyet tro på fiskeriet, idet vi
ny ville opsøge de lave steder i solsiden af Noret, hvor vandet kunne være en
anelse varmere og derfor måske kunne tiltrække gedderne.
Det lykkedes da også at finde et par steder hvor vi fik øje
på gedderne i det lave vand og der kom da også fisk ombord, dog i mindre
størrelser og mængder, men vi fik fisk :-)
Efter en hyggelig aften på gården med god mad og lidt til
halsen, gik vi til køjs, så vi var klar til næste dags fiskeri. Nu var planen
at fiske på nogle af de helt lave grunde og langs land på det lave vand.
Det gik da også bedre og vi fik forholdsvis hurtigt fisk
ombord. Vi krogede flere fisk, uden de dog blev hængende og vi havde flere
følgere, det virkede som om at gedderne var meget forsigtige.
| Rasmus afkroger forsigtigt en mindre gedde ved bådsiden |
Midt på eftermiddagen var det blevet tid til at pakke sammen
og vi kunne se tilbage på de to fiskedage på Stege Nor. Vi havde ikke fanget så
mange fisk, men vi havde dog lært en masse om fiskeriet hernede.
Jeg har ikke den store erfaring med fiskeriet efter
brakvands gedderne i dette område, så man samler selvfølgelig en masse erfaring
på en weekends fiskeri, som kommer en rigtig godt til gode næste gang man er
dernede.
Og tilbage, det kommer vi helt sikkert, det er særdeles
spændende at fiske i dette klare lave vand, hvor man ofte kan se fiskene inden
hugget.
Og næste gang der bliver det vildt
mandag den 5. oktober 2015
Garmin Havfiskefestival
Den 19.-20. september deltog jeg i Garmin Havfiskefestival
på Øresund. Det er en svensk småbådkonkurrence, som udgår fra Börstahusene
havn lige nord for Landskrona.
Jeg fiskede som i de foregående to år sammen med Martin
Hubert og Cees Vader, fra Martins lækre 23 fods Sea Wolf. Konkurrencen går ud
på at fange arter, idet man kan indveje en fisk af hver art, som så igen får
point ud fra et 100 % system. Så jo flere arter jo bedre, men man skal
også helst have et par store fisk, hvis man skal op i toppen af stillingen.
Vi havde ikke haft tid til at fiske på Øresund i perioden op
til konkurrencen, så vi var noget handicappede på forhånd, idet vi ikke rigtigt
viste om de gamle pladser stadig holdt fisk. Vi lagde dog en plan for fiskeriet
ud fra vores tidligere erfaringer med fiskeriet derude.
Lørdag morgen startede vi med at fiske hvarre på ”Lappen”.
Det var ikke helt nemme forhold, idet den kraftige vind i dagene inden, havde
gjort at der var en kraftig sydgående strøm, noget som faktisk varede hele
weekenden. Det gik dog nogenlunde hæderligt med hvarfiskeriet, idet vi efter
blot 1,5 times fiskeri, havde både slet- og pighvar i båden, det var ikke store
fisk, men der kunne sættes et tjekmærke ved arten.
![]() |
| En pæn ising fra "træningen" fredag eftermiddag |
Vi fortsatte vores fiskeri efter sej, berggylter, ulke og
langer på forskellige pladser. Det gik dog langtfra godt, det eneste der
lykkedes var at fange en lange, men min korte lange var 4 cm for lille i
forhold til konkurrencens mindstemål, så den kunne ikke bruges til noget.
Vi fiskede os videre ned gennem sundet i løbet af dagen,
hvor det efterhånden lykkedes at få nogle flere arter i båden, men det
gennemgående træk var desværre, at der kun var tale om mindre eksemplarer.
Da vi fiskede efter kuller fik jeg endelig en rigtig god
fisk på, men da den lå i overfladen, kun en halv meter fra nettet, røg
krogholdet og fisken søgte mod bunden og var væk, fandens osse….
Efter indvejningen sidst på eftermiddagen var der lige tid
til en slapper og et hurtigt bad, inden der var fællesspisning på havnen. En
hyggelig afslutning på førstedagen, hvor dagens resultat også blev
offentliggjort. Vi lå på en foreløbig 8. plads, men der var arter som vi endnu
ikke havde, så der var fine muligheder for forbedringer, især hvis vi kunne
finde nogen større fisk.
![]() |
| En samling mindre fisk |
Søndag morgen var vi helt klar igen, nu skulle den have en
over nakken. Vi startede med at fiske sej, men vi havde svært ved at finde dem.
Efter et stykke tid dukkede de karakteristiske ”tegninger” ind på loddet og
kort efter var vi alle tre spændt for med sej på de lette grejer. Vi fangede
hurtigt nogle stykker og da vi havde en 1,5 kilos fisk ombord var det bare med
at komme videre.
Nu var det håisingernes tur og vi fik da også tre, men igen
var det kun små eksemplarer. Så var det fladfisk det gjaldt, mange fisk, men igen
kun mindre fisk. Vi havde fint med arter, men manglede helt klart nogle større
eksemplarer hvis vi skulle gøre os gældende i den samlede stilling.
Ved indvejningen skulle det vise sig at vores formodninger
kom til at holde stik. På trods af at vi havde fanget 15 arter, så var det ikke
nok til at kravle op i stillingen. Vi faldt faktisk to placeringer tilbage i
forhold til om lørdagen og endte på den samlede 10. plads. Der var flere både
som havde gjort det rigtig godt, bl.a. det svenske Team Navia som havde fanget
hele 19 arter, en flot bedrift på Øresund.
![]() |
| Hornfisk og rimelig skrubbe |
Vi havde dog en rigtig god weekend på vandet, hvor Cees
serverede vores nye favoritspise, Ostemad med peberrodsalat, slet ikke værst J
En ting er dog sikker, det er vigtigt at fiske på Øresund i
perioden op til konkurrencen, hvis man skal gøre sig gældende. Det vil vi prøve
at gøre til næste år og så skal vores 2. plads fra 2013 forbedres J
tirsdag den 15. september 2015
Nyt liv i søerne
Åleudsætningen 2015
I lørdags blev der udsat ål i Lystfiskeriforeningens vande.
De små ål som bliver leveret af Jupiter Ål fra Stege, kommer oprindeligt som
små ”ålelarver” på 0,3 gram fra England. I Stege vokser de sig så ”store” til
3-4 gram, i det 25 grader varme vand i bassinerne på den gamle sukkerfabrik,
inden de blive udsat i vores søer
| Udlevering af sætteål |
Der blev i alt udsat 35.000 stk. De blev fordelt med 3.000
stk. i Gentofte sø, 3.000 stk. i Lyngby sø, 7.000 stk. i Bagsværd sø, 7.000
stk. i Søndersø og endelig 15.000 stk. i Gyrstinge sø.
I Gyrstinge blev ålene udsat af vores venner fra Ringsted,
mens det de øvrige steder, var de altid trofaste LF medlemmer som var trukket i
arbejdstøjet.
| Så er de klar til at komme ud i deres nye hjem |
Jeg havde selv fornøjelsen af at udsætte de 3.000 stk. i
Gentofte sø i samarbejde med formanden. De små ål skal fordeles i små portioner
langs sivkanten, så de kan være i nogenlunde sikkerhed for deres naturlige
fjender i den første kritiske tid. Så vi fik en dejlig ro tur langs øen, mens
jeg fint fordelte de kære små og formaden stred ved årene i den til tider
drilske vind. En ganske fin arbejdsfordeling efter min mening J
| Vores kære formand i aktion under udsætningen |
Tak til alle som deltog i udsætningen denne dag, en indsats
som helt sikkert kommer vores medlemmer til gode i de kommende år.
mandag den 10. august 2015
Hyggetur med feriebørnene
Vi har haft feriebørn gennem de seneste 7 uger, så i stedet for fisketure, er turene gået til BonBon land, Den blå Planet, Amalienborg, Havnerundfart og mange andre steder, så man er efterhånden fuldt opladet på den kulturelle front :-)
En fisketur skulle vi da også på, så i fredags blev grejet pakket til en tur i Poppelsøen efter stør.
Vel ankommet til søen fandt vi en god plads og grejet blev ved fælles hjælp gjort klar.
Nu var jeg noget spændt på om tålmodigheden rakte, men der gik dog ikke længe inden den første stør måtte en tur på land, så det blev ikke noget problem.
Kort fortalt så gik de næste timer helt fint. Hyggen var selvfølgelig i højsædet, så der blev spist pommefritter, toast, drukket sodavand og spist indtil flere is. Vi fik da også flere stør på land og aftenen gav i alt 4 fisk på land.
Pigerne blev faktisk grebet af fiskeriet, så mørket havde sænket sig helt over søen inden jeg fik dem overtalt til at komme med hjem.
En herlig aften ved Poppelsøen, hvor pigerne fik deres debut som lystfiskere, noget de bestemt syntes godt om.
En fisketur skulle vi da også på, så i fredags blev grejet pakket til en tur i Poppelsøen efter stør.
Vel ankommet til søen fandt vi en god plads og grejet blev ved fælles hjælp gjort klar.
Nu var jeg noget spændt på om tålmodigheden rakte, men der gik dog ikke længe inden den første stør måtte en tur på land, så det blev ikke noget problem.
| Aftenens største stør vejede 14 - 15 kilo |
| Joia i hård kamp med en stør |
En herlig aften ved Poppelsøen, hvor pigerne fik deres debut som lystfiskere, noget de bestemt syntes godt om.
| Så venter vi spændt på det næste hug |
| Endnu en flot stør til storfangerne |
| Der skal is til i sommervarmen |
| Det blev sent inden pigerne ville hjem |
søndag den 2. august 2015
Aftentur i mosen
I fredags stod den på en aftentur i mosen efter karusser og
sudere. Jeg havde Rasmus med som havde sin første karusse til gode, så jeg
håbede selvfølgelig på at han kunne få denne fisk på listen denne aften.
Vi mødtes ved mosen ved 19 tiden og fandt vi vores plads og
fik grejet og foderet gjort klar.
Fiskeriet startede stille og roligt med et par mindre
skaller, men vi hyggede os godt med Karolines hjemmebag og gode historier.
Inden det blev mørkt fik vi dog et par karusser på land, der
var en fin fisk på 1140 gram i mellem, den var lidt lang og manglede lidt sul
på kroppen, men det var dog en kilo´s fisk, som altid er en stor fisk.
| Turens største karusse, en lang og tynd model |
Det var dog desværre ikke Rasmus som havde landet nogle af
karusserne, men jeg var sikker på at det nok skulle komme.
Kort inden det blev mørkt krogede Rasmus så en fin fisk, som
gik rigtig tungt. Pludselig slap krogholdet dog og Rasmus sad noget slukøret
tilbage, der røg hans første karusse. Nå, der var ikke andet at gøre end at fiske
videre, nu var de der jo.
Efter at mørket havde lagt sig over mosen lykkedes det
endelig Rasmus at lande hans første karusse, ikke en kæmpe, men den første,
hvilket altid er en særlig fisk.
| Fin debut karusse til Rasmus |
Vi havde i løbet af aftenen, fået selskab af to lokale fiskere
som havde lavet bål. De bød på bålstegte kyllinglår som smagte ganske
glimrende. Ganske hyggeligt at sidde i fuldmånens skær og guffe kyllinglår i
skæret fra bålet.
De næste par timers fiskeri i mørket bød på et par karusser
mere, men ellers blev foderpladsen fuldstændigt overtaget af sudere. Det blev
til en god håndfuld fisk mere inden vi ved 1 tiden besluttede at nu måtte det
være nok og vi begyndte at pakke sammen.
| En af aftenens sudere |
Tilbage ved bilerne blev vi enige om at man burde dyrke
dette fiskeri meget mere og vi var da også sikre på at der ikke ville gå lang
tid, inden vi igen sad ved mosens bred i aftenmørket.
tirsdag den 21. juli 2015
Tur på Nordsøen
Det er ikke blevet til meget fiskeri i den senere tid, men i
starten af juli var jeg dog en tur på Nordsøen med M/S Bodil fra Thyborøn. Det
blev ikke til de helt store fisk for mit vedkommende, men jeg fik 9 arter
ombord på turen.
Det var en tur efter havkatte, men af uopklarede årsager,
havde jeg særdeles svært ved at fange kattene. På førstedagen fangede jeg en
masse mindre langer, mens der blev landet flotte havkatte rundt omkring på
båden, mens det ikke lykkedes mig at lande en eneste denne dag.
![]() |
| Fin knurhane |
Dagen efter fik dog lidt oprejsning, idet jeg i hurtig
rækkefølge landede 5 havkatte, dog af mindre størrelse. Det stoppede dag igen
og jeg fik derefter en hel del mindre langer.
Der var desværre ikke særligt mange lubber og sej over
vragene på denne tur. Jeg brugte en del tid på at fiske efter dem, men det
lykkedes kun at lande en enkelt lubbe (turens eneste) og nogle mindre sej.
Jeg brugte også noget tid på at fiske med finere takler efter mindre fisk og det gav da også en del sjove arter. Et fiskeri som jeg syntes er spændende
![]() |
| Fin rødfisk fra et vrag |
På trods af mine størrelsesmæssigt beskedne fangster, var det dog alligevel en
rigtig god tur. Vi var et rigtigt godt hold som var afsted og vi havde nogle
fornøjelige og hyggelige dage på Nordsøen. Per i styrehuset, han gjorde som
sædvanligt at rigtig godt stykke arbejde for at skaffe os nogle fisk på dæk.
| Min største fisk på turen blev denne torsk |
Abonner på:
Opslag (Atom)




