Monsterstør til drengene

Det var et par stolte drenge som blev foreviget med støren

Så er der endelig lidt nyt at skrive her på bloggen. De sidste par måneder har der ikke været noget fiskeri for mit vedkommende, idet der har været en masse andet som skulle passes, bl.a. en tur til Oktoberfest i München og min 50 års fødselsdag.

I denne weekend var der dog blevet tid til noget fiskeri. Lørdag blev brugt på at fange agnskaller og det gik helt fint, så nu er agnen klar til de kommende geddeture.

Søndag bev det til nogle timers fiskeri sammen med mine børnebørn, hvor vi skulle prøve at fange en stør. Vi fiskede i Poppelsøen ved Ballerup, her er der næsten fangstgaranti og det skulle da også vise sig at holde stik denne dag. Vi fik nemlig et godt hug på et bundtakel som var agnet med rejer og efter en fælles indsats af os alle tre, lykkedes det at få en flot stør i fangstnettet. Det var en imponerende belugastør på omkring 8 kilo, så det var et par stolte denge som efterfølgende blev fotograferet med fisken.

Nu er det så gedderne som står for tur, så mon ikke der kommer et par gode fisk i båden inden for den næste uges tid.

DM i fladfisk

I weekenden stod den igen på havkonkurrence. Denne gang var det DM i fladfisk fra Onsevig på Lolland, hvor jeg igen skulle fiske med Martin Hubert, Cees og Michael Lorentzen.
Da jeg skulle noget andet fredag aften, mødtes vi på kroen i Onsevig til morgenmad lørdag kl. 06.30.
De andre havde deltaget i konkurrencen året før, så de havde en lille ide om hvor vi skulle fiske.
Klokken 08.00 bragede startskuddet over havnen og de 161 deltagende både, spredte sig ud over Langelandsbæltet.

Vi indledte fiskeriet efter rødspætter på langelandssiden og fiskeriet gik ganske fint, der var godt med fisk, nem det kneb lidt med størrelsen. Vi fik dog en fin spætte lige under kiloet og så blev jagten sat ind på en pighvar. Martin havde på forhånd fået positionen på en plads som skulle holde hvarrer, men efter en intens indsats måtte vi erkende, at oplysningen ikke helt havde holdt vand, vi havde ikke haft den mindste kontakt med pighvarrene.

Nu var tiden efterhånden fremskreden, så vi var en smule rådvilde. Med hjælp fra gode fiskekammerater fik vi dog en en position hvor de tidligere på dagen havde fanget hvarre. Den sidste 1,5 time blev brugt her og det lykkes at fange to pighvarrer, med den største på 1,150 kilo.

Lørdag aften var der fællesspining på kroen og her fik alt den gode mad som vi kune spise. Vi hyggede herefter med et par fadøl, inden turen gik tilbage til vores senge, så vi kunne være friske til søndag morgen.

Søndag blev fiskeriet indledt med at prøve at fange en større hvarre, idet dette var nødvendigt, hvis vi ville helt til tops. Nogle timers fiskeri på vores nye hvarreplads gav da også syv stk indenbords, men der var desværre ingen som var større end den største fra om lørdagen.

De sidste timer skulle der fiskes efter skrubber og store isinger. Det gik også helt fint, idet vi løb ind i et forrygende fiskeri på lavere vand.

Klokken 14.00 skulle vi være i havn og den afsluttende indvejning skulle finde sted. Mens vi ventede på det endelige resultat, var der udlevering af "moleøl" og slag af pølser og meget andet godt.
Da den endelige stilling var gjort op, skulle det vise sig at vi var endt på en samlet 6. plads. Ikke et dårligt resultat ud af 161 både, men vi ville nu gerne være hoppet op i Top 3. Men med det bedre kendskab som vi har fået til pladserne dernede, så må det være målet til næste år.

Alt i alt, er det et superflot arrangement, som de har fået op og køre nede i Onsevig. Der er virkelig meget som skal klappe, når der er 450 deltagere, men alt kører rigtig godt, så jeg kan kun anbefale alle at deltage i dette hyggelige arrangement i de kommende år.

Min debut som konkurrence havfisker

I weekenden fik jeg min debut som konkurrence havfisker, idet jeg deltog i Garmin Fiskefestivalen fra Borstahusen nord for Landskrona. Jeg var med i "Team Blæser" hvor Martin Hubert er skipper og Cees Vader også er med. Det er to erfarne øresundsfiskere, som blev nummer 1 og 4 i de nyligt afholdte europamesterskaber i havfiskeri, så jeg var i gode hæner.

Konkurrencen går ud på at fange så mange arter som muligt, idet der kun kan indvejes en fisk af hver art pr. team.

Vi kørte til Borstahusan fredag eftermiddag, hvor vi lige kunne nå et par timers "træningsfiskeri" inden vi indlogerede os i en hytte på campingpladsen nær havnen.

Lørdag morgen startede konkurrencen kl. 07.30 og straks satte mange af bådene kursen mod nord, hvor der skule fiskes efter hvarrer på "Lappen" Vi startede også med dette fiskeri og det lykkedes inden for en rimelig tid at lande en hæderlig slet- og pighvarre og så var det ellers videre.
Fiskeriet kørte efter skemaet i de næste timer og der kom både sej, berggylt, ulk, savgylte og håising ombord, så det tegnede rigtigt godt. Vi sluttede dagen med at fiske sild og torsk, så da vi sejlede mod havnen, havde vi hele 16 arter ombord.
Om aftenen var der fællesspisning på havnens restaurant, et rigtig hyggeligt arrangement, hvor der blev snakket fiskeri og fortalt røveristorier hen over bordene.
Her blev dagens resultat også offentliggjort og det skulle vise sig at dagens fine fiskeri, foreløbigt havde placeret os på den samlede førsteplads.

Søndag morgen var vi klar på at forsvarer vores fornemme placering, så taktikken blev lagt. Vi manglede stadig at fange en kuller, så det var her at dagens første fiskeri blev lagt. Det lykkedes desværre ikke at fange en kuller, så efter et par timer blev der satset på at forbedre vores fladfisk fra lørdagens fiskeri. Her gik det bedre, idet vi formåede at fange ising, skrubbe, rødspætte og en knurhane som var størrre end de fisk som vi havde indvejet om lørdagen.
Resten af dagen blev brugt på at fange en kuller og ca. en halv time før konkurrencens afslutning, lykkedes det endelig at fange den fordømte kuller, der var dog tale om et lille eksemplar på 240 gram, men det var dog en kuller.

Nu blev kursen sat mod havnen, hvor indvejningen skulle finde sted. Det var med spænding at vi forhørte os om de andres fangsterog især et team havde gjort det rigtig godt, nemlig Benny fra Gøteborg. Han havde forbedret flere arter og fanget hele 6 nye arter i forhold til om lørdagen, bl.a. havde han fanget både glyse og blåstak, et par fisk som bestemt ikke er hverdagskost på Øresund.
I vores "hovedregning" var det sansynligt at Benny havde overhalet os i den samlede stilling, men det var meget tæt, så præmieuddelingen blev ventet med spænding.

Her skulle det vise sig at stillingen var enddog meget tæt, idet der kun var to point mellem 1. og 2. pladsen. Desværre faldt det ud til Benny´s fordel, idet de havde 997 point mod vores 995 point.
Men en 2. plads i dette skrappe felt af havfiskere var bestemt ikke dårligt og da vi havde flere point end vi havde i vores "slagplan" for konkurrencen, kunne vi kun være tilfredse.

Det var en rigtig spændende konkurrence, som stiller store krav til teknik og pladskendskab for at fange de mange forskellige arter. Martin og Cees fangede elvfølgelig flere fisk end jeg gjorde, men jeg lærte en masse, som jeg kan bruge i mit videre fiskeri, måske allerede i den kommende weekend, hvor vi fisker DM i fladfisk fra Onsevig på Lolland.
En stor tak til Martin og Cees for en hyggelig , lærerig og særdeles inspirende weekend, nu skal de bare passe på, for jeg bliver karp i de næste års havkonkurrencer.

Nye brudesenge til aborrerne

Så er de første "ranker" klar til udlægning

I 2012 var der et par biologistuderende, der lavede et projekt i Ishøj Havn som omhandlede aborrernes gydeadfærd i området.

Projektet viste flere interessante ting, bl.a. at aborrernes æg og yngel, kunne klare en højere saltkoncentration i vandet end forventet, noget som faktisk er enestående for Ishøj aborrerne.

Projektet viste dog også, at aborrerne manglede gydepladser, hvor vanddybden var tilstrækkelig til at forhindre en udtørring af æggene under ekstremt lavvande, hvilket ofte forekommer i Ishøj havn. Som forholdende er i dag, så bliver mange af æggene lagt i sivkanten, da der er mangel på grene og lignende, efter at en stor del af inderhavnen blev gravet op for få år siden.

Dette måtte der selvfølgelig gøres noget ved, så vi fik anskaffet en hel del gamle juletræer, som er perfekte til at lave egnede gydepladser til aborrerne af.

Så er der "brudesenge" på vej

Her i ugen startede vi så med lægge træerne i vandet. De bliver simpelthen bundet sammen i ”ranker” bestående af 5-7 træer som så bliver lagt ud på de egnede steder og holdt på plads med betonklodser.

Nu arbejdet er færdigt har vi fået udlagt ca. 70 træer i området, så nu er brudesengene klar til aborrernes leg i foråret.

Der bindes juletræer sammen

Endelig ude igen

Siden Norges turen i juli måned har stængerne stået i hjørnet, men nu var der endelig tid til at komme ud igen. Søndag eftermiddag blev medegrejet hurtigt pakket og det var meningen at der skulle fiskes nogle brasen. Men på grund af en rimelig kraftig vind på langs af søen, blev der hurtigt ændret planer.

 I stedet blev kursen sat mod en anden sø, som jeg  gennem flere år havde haft i kikkerten, men aldrig havde fået fisket.

Vel fremme ved søen blev forholdene lige set an, inden jeg valgte mig en plads. Hurtigt blev der blandet noget foder og en polestang blev rigget op. Allerede efter få minutters fiskeri, begyndte der at komme fisk ind på pladsen og så startede det ellers. De næste timer bød på et formidabelt fiskeri efter rud- og gråskaller på 100 – 500 gram. Da keepnettet blev trukket op efter tre timers fiskeri, vil jeg skyde på at jeg havde 25 kilo skaller og så havde der også været tid til et par kaffepauser.

Det var årets første medetur, så man kunne godt mærke at man var noget ”rusten” , men det var herligt at være ude igen. Det var bare lidt ærgerligt at geddesæsonen ikke var startet endnu, når man nu  stod med et net fyldt med super agnskaller, men nu ved jeg hvor de bor J

Turen til Trondheimfjorden

Så er vi atter hjemme efter en fantastisk tur til Trondheimfjorden i det norske. Turen bød på et varieret fiskeri, lige fra molefiskeri til dyphavsfiskeri på 580 meter vand, som alle bød på store oplevelser. Vi startede jo med at fiske efter langer allerede den første nat efter ankomsten og det gav et fornemt udbytte, som man jo kan læse i det forrige indlæg. 

En blåstak med fantastiske farver

Dagen efter var vejret desværre ikke til at komme på fjorden, så vi måtte fiske fra havnens mole. Dette fiskeri bød på en masse spændende arter, hvis man tilpassede sit fiskeri efter størrelsen på fiskene. Jeg fik bl.a. en blåstak, en fisk som jeg aldrig tidligere havde landet. Det er en af de smukkeste fisk som jeg har fanget, de blå farver var nærmest lysende.

 Ellers bød moledagen på følgende arter, berggylte, lubbe, makrel, glyse, havkarusse og ulk. 

Næste dag var det atter muligt at komme på fjorden og vi startede med at fange agn. På de første knolde var der ikke det store, men så fandt vi et sted med makreller. Det var det rene makreleventyr, idet der mange gange var fisk på alle ophængere + pirk og det var flotte makreller på 600 – 900 gram. Efter at vi havde fyldt agnspanden gik turen mod langepladsen, hvor vi lige skulle prøve et par drev for at se om der var en stor fisk hjemme. Vi fik et par langer mellem 5- 10 kilo og en enkelt over ”målet” inden kursen blev sat mod det dybe vand.

En ringhaj fra det dybe

Her skulle vi prøve at fiske på 550 – 600 meter vand efter rokker og grønlandshajer. Dette fiskeri kræver dog at man ankrer op, så efter at vi havde fundet et lovende sted, begyndte vi nedfiringen af 700 meter ankertov! Et rimeligt vildt projekt når man ikke har prøvet det før, men det gik nu helt fint. Ankret havde fået fat i bunden og vi kunne påbegynde fiskeriet og firer vores takler med 1 kilo bly mod bunden 580 meter nede.

Jeg må lige indskyde at der er rigtig, rigtig langt ned, men endnu længere når der skal hjules op fra disse dybder.

Efter kun et kvarters fiskeri var der noget som ”pillede” ved Jespers agn, som var en hel sej. Efter at fisken havde fået lidt tid, blev der givet tilslag, men der blev bare tungt og stille nede i dybet. Efter at Jesper havde lagt et tungt pres på, fik han langsomt løftet noget tungt fra bunden og vi var ikke længere i tvivl om at det var fisk. Nu var spørgsmålet bare hvad det var!

 Efter godt 40 minutters hårdt arbejde fik vi endelig svaret, det var nemlig en rimelig stor rokke, som kom til syne under båden i det klare vand. Vi gaffede forsigtigt fisken i vingen og løftede den ombord, hvor jubelen brød løs. Det viste sig at være en sortbuget rokke, en art som der tidligere kun var fanget fem eksemplarer af på stang, så det var en noget usædvanlig fangst. Fisken blev vejet til 24,6 kilo, hvorefter den blev fotograferet og sat tilbage i vandet.

 Den svømmede mod bunden, formodentlig med en tanke i hovedet om hvad det dog var som foregik heroppe i lyset.

 De næste timers fiskeri gav nogle ringhajer og en enkelt sorthaj, som er et par mindre hajarter som lever på de store dybder.

Jespers imponerende sorbugede rokke

De næste par dage brugte vi primært med at fiske på det dybe vand, med et par afstikkere til langepladsen. Det dybe fiskeri gav en enkelt plovjernsrokke på7,50 kilo til Jesper Uldbrandt, samt en stribe småhajer og en enkelt lille lange!

På lange pladsen fik vi flere ”målerlanger” på op til 14,50 kilo og jeg fik en rigtig stor brosme på 11,00 kilo.

Min store brosme på 11,00 kilo fra langepladsen

Den sidste dag skulle vi sejle bådene tilbage til havsiden af Fosen halvøen, så vi startede tidligt, så vi kunne nå noget fiskeri ude i det åbne hav. Vi prøvede nogle pladser på vejen, men det gav kun lidt småsej og makreller, men så havde vi da noget agn. Vi endte ude på en plads ca. 15 kilometer fra kysten, hvor Jesper sidste sommer havde fanget et par helleflyndere. Vi startede med at medefiske på en grund med ca. 50 meter vand. Her fangede vi en del rigtig flotte kuller på helt op til 3,70 kilo, samt en del rødfisk. 

Under fiskeriet fik vi pludselig besøg af en stor vågehval, som var under og ved siden af båden i ca. 10 minutter. Det var en kæmpe oplevelse at se dette dyr på helt nært hold, den var faktisk så tæt at man kunne se den direkte i øjnene, når den studerede os på nærmere hold.

Da hvalen forlod os og svømmede videre mod nord, skulle vi lige sunde os og fordøje oplevelsen inden vi igen kunne genoptage fiskeriet. Efter kort tid fik jeg et voldsomt hug ved bunden og hurtigt var jeg overbevist om at det var en helleflynder. Det blev noget af en fight, idet jeg stod og fiskede med en jigstang, så man var godt spændt for. Da jeg endelig fik fisken til overfladen, så gik den amok ca. 5 cm fra gaffen og gik hele vejen tilbage til bunden 50 meter nede. Nå, men alt gik til sidst godt og vi kunne efter endnu lidt tid lande en flot helleflynder på 11 kilo. 

Helleflynderen som bød på en forrygende fight

Vi gik herefter ind mellem nogle øer for at se om vi kunne finde en plads til sømrokker, men forholdene var ikke til dette, så det blev ikke til det store. Vi afsluttede fiskeriet på en knold hvor Jesper før havde landet ”målertorsk”, dem var der dog ingen af men til gengæld kunne Uldbrandt lande turens sidste fisk, som var en helleflynder på godt fire kilo.

Alt i alt var det en super tur i et rigtig godt selskab. En stor tak til Jesper Johannesen for planlægningen af turen og til Jesper U, Martin, Peter, Xander for et fornøjeligt selskab. 

Hvis der er nogle som har fået lyt til at opleve fiskeriet i Trondheimfjorden, så arrangerer Kipling Travel ture derop i 2014, læs eventuelt mere på deres hjemmeside.

Der er uroligt smukt i Trondheimfjorden

ENDELIG !

Endelig, min drømmefisk på 21,50 kilo.

Jeg har efterhånden jaget en stor lange i mange år, så netop denne fisk var efterhånden blevet en besættelse for mig. Jeg havde hørt om nogle rigtig store fisk fra Trondheimsfjorden, så da jeg hørte at Jesper Johannesen, som jo kender området fra sit ophold i området, ville arrangere en tur efter de store langer her i sommer, var jeg ikke sen til at tilmelde mig.

Lørdag aften ankom vi endelig til "campen" og da vejrudsigten var god for natten, besluttede vi at starte fiskeriet med det samme. Der var dog lige en "mindre" bådflytning på 30 sømil for at komme ind i fjorden, men det var bare med at komme i gang. Sejladsen benyttede vi til at fange småsej, som skulle bruges som agn når vi kam frem til langepladsen.

Klokken var fterhånden blevet 02.00 inden vi kunne stoppebåden over kanten, hvor Jesper tidligere habde landet storlanger. Vi gav os god tid til at blive helt klar med takler og agn, inden vi lod agnen suse mod bunden 120 meter nede. Taktikken var at affiske kanten langsomt ud til dybden var 250 meter. Der gik 10 minutter uden at vi havde mærket noget, men så fik Peter et tugt hug. Kort efter var også Jesper og jeg spændt for noget tungt i dybet.

Det var helt tydeligt at Peters fisk var et velvoksent eksemplar som ikke var meget for at forlade bunden 200 meter nede. Jespers og min fisk var lidt mere "humane" men da de kom til overfalden var der dog tale om to flotte eksemplarer med henholdsvis en super brosme på 11,35 kilo til Jesper og en lange på 10,30 til mig.
Da Peters fisk brød overfladen lød der et"woow" om bord, idet det var en pragtfisk af en lange på hele 24,30 kilo.
Hvilket første drev på denne efterhånden legendariske plads

 

Båden blev lagt igen og vi gjorde klar til at tage næste drev nedover kanten. Der skete ikke noget på den øverste del af kanten, men da vi kom ud over de 200 meter, fik jeg et rigtig tungt hug. Efter en lang tung fight ( der er rigtig langt op fra 220 meter) brød en pragtfisk overfladen og jeg kunne bryde ud i jubel, målet vat var endelig nået. Da langen kom på vægten blev den trukket helt ned til 21,50 kilo og målebåndet viste 166 cm.

Resten af morgenen gav nogle enkelte mindre langer, samt en rigtig fin brosme på 7,65 kilo til mig, samt nogle enkelte ringhajer i mindre størrelse.

Kl. 08.00 var vi tilbage i hytten igen, hvor vi godt mørbankede kunne se tilbage på en fantastisk fisketur.